Skip to content

Generel info

Hvad er overgangsalderen for en størrelse?

Overgangsalderen

Tiden omkring sidste menstruation benævnes klimakteriet, alternativt overgangsalderen, hvor særligt produktionen af det vigtigste kvindelige kønshormon østrogen falder drastisk, men også hormonet progesteron. Hormoner er budbringere mellem forskellige celler. De bidrager til at styre udvikling og funktion andre steder i kroppen. Østrogen produceres i hovedsageligt i æggestokkene bringer bud over længere afstande og har modtagere (receptorer) i de fleste af kvindekroppens organer som eksempel vis hjernen, hjertet, musklerne, knoglerne, fedtet, huden og bindevævet. Klimakteriet er den tid, hvor æggene i æggestokkene slipper op og har derefter kun en minimal produktion af østrogen.

 

Symptomer

I den periode kan hormonudsvingene derfor give mange kvinder gener, som kan være hedeture, søvnproblemer, fysisk udmatning, led-og muskelsmerter, urinvejsproblemer (svært ved at holde tæt), mindske sexlyst, tørre slimhinder, uregelmæssig hjerterytme, nedstemthed, panik og uro, vægtøgning og svært ved at huske (foggy brain).

 

Behandling af aktuelle gener

HTR (hormon therapy replacement – hormonbehandling)

Har man mange gener og ikke en genetik, hvor hormonbehandling giver risici, kan HTR overvejes. Så bliver hormonudsvingene ikke så store og dermed afhjælpes mange af de kendte symptomer som hedeture, søvnbesvær, smerter fra bevægeapparatet, tørre slimhinder foggy brain med mere.

Videnskaben begynder at vise, at hormonbehandling individuelt tilpasset på det rette tidspunkt kan forebygge visse aldersrelaterede sygdomme. Se vedhæftet artikel.

 

Træning

Hensigtsmæssig motion og bevægelse kan afhjælpe og styrke led, muskler og bindevæv, nu hvor de ikke får den mængde østrogen til at opretholde en optimal udvikling og funktion. Desuden gør ældningen i sig selv, at vi har mistet muskelmasse og den proces speedes kun op ved tabet af østrogen. Midt i livet vil mange desuden opleve, at flere led er slidte og dette ikke kun kan tilskrives den naturlige degeneration, men lige så vel uhensigtsmæssige vaner (holdning) i siddende, stående og under aktivitet, hvor leddene belastes, hvor der ikke er meget brusk.

 

Bevægelse og motion kan forebygge knogleskørhed, som mange kvinder desværre vil udvikle, fordi østrogen bidrager til at opretholde knogletætheden i knoglen. Knogleskørhed kan med alderen være lige så livstruende som en blodprop eller kræft, hvilket der desværre ikke er så meget fokus på.

 

Træning vil desuden stimulere til en bedre mental balance, idet der udløses kemiske stoffer, under bevægelse, der giver opstemthed. Man kan opleve en bedre søvn med mere bevægelse og en øget positiv kropsoplevelse, som også kan udløse en lyst til at passe bedre på sig selv, også kostmæssigt.

 

Træningen skal tilpasses den enkelte afhængig af slid, gener og behov.

 

 

 

Relevante artikler

https://www.weekendavisen.dk/2021-4/ideer/kvinder-uden-oestrogen

Adresse
Studie Struckmannsparken
Skodsborg Strandvej 277
2942 Skodsborg

CVR 35977554